Menu Luk

Systematisering og destillering af det væsentlige

Fra komplekst til enkelt

Mollie Facilitering gør med visuelle greb det komplekse mere enkelt at fordøje og skaber overblik. Uanset om du sidder med bunker af udsagn og notater fra noget allerede afsluttet, eller om du sammen med Mollie Facilitering gennemfører en proces eller lignende, så er en kernekompetence hos Mollie Facilitering systematiseringen, syntetiseringen, og destilleringen af det væsentlige. Hvad enten der er tale om idegenerering, fælles undersøgelse af et tema, visionsskabelse eller drøftelse af identitet og kerneopgave eller noget helt femte, så sorteres, ordnes, hierarkiseres, prioriteres og præsenteres det indsamlede (f.eks. udsagn og notater) visuelt.

Se eksempel på visuel oversigt over Stolpedalsskolens værdier

Mening

Mollie Facilitering kan ud af et stort materiale skabe orden og mening, og derefter præsentere det på en meningsfuld og klar visuel måde for de, der har bidraget.  I enhver proces, som Mollie Facilitering deltager i, vil det være tænkt ind, hvordan bidrag undervejs i processen skal bruges, og deltagerne vil derfor være involverede i en stor del af sorteringen og prioriteringen. Ligeledes vil ethvert færdigt visuelt produkt, der udtrykker mening baseret på input fra en gruppe mennesker, nødvendigvis være efterprøvet hos gruppen selv eller repræsentanter herfor, før samarbejdet med Mollie Facilitering afsluttes. Produktet skal give mening.