Menu Luk

Visuelle referater kan bare noget! Foruden at det visuelle referat kan understøtte engagement og refleksion på selve dagen, så hjælper det også til at fastholde de væsentlige drøftelser og viden hos deltagerne efter endt deltagelse.

På Klimatopmødet i Lemvig i 2020 hjalp vi Klimatorium med at tage et klassisk referat på selve klimatopmødet, der bestod af forskellige vidensoplæg. Den efterfølgende dag hjalp vi Klimatorium med at lave små enkeltstående referater som postkort, da deres medlemmer mødtes for at drøfte projekter.

Klimatorium i Lemvig, som var vært ved dette arrangement, skriver om min gode kollega Kristinas og min deltagelse som visuelle referenter:

“Grundigt forberedte og med skønt humør tog Kristina og Pernille fat på to travle dage i forbindelse med Klimatorium’s årlige Klimatopmøde. Trods tung faglig viden formåede de at fange hovedbudskaberne og sætte de mest fantastiske billeder herpå. Alle deltagere var meget fascinerede af at følge udviklingen på det store lærred hvor imponerende kreative og visuelle evner resulterede i et let forståeligt budskab, som blev leveret med humor, skønne karikaturtegninger og flotte billeder. 
Vil kan kun anbefale Kristina og Pernille og glæder os til yderligere samarbejde fremadrettet.”
– Klimatorium