“På Stolpedalsskolen har vi arbejdet med at beskrive vores specialklassetilbud til elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Denne proces blev faciliteret af Pernille fra Mollie Facilitering.
Pernille er en meget dygtig facilitator, og hun førte os trygt igennem en spændende og velforberedt proces fordelt på to arbejdseftermiddage.
Processen blev afsluttet med et produkt – en folder – som helt enkelt og grafisk understøttet formidler det særlige arbejde, vi laver med vores elever i G-klasserne.
Det er en meget flot folder, og jeg synes virkelig, Pernille har ramt plet. Hun har fået det hele med fra de to arbejdseftermiddage, og folderen er skrevet i et meget ”forældrevenligt” sprog. Jeg bliver faktisk helt stolt at vores arbejde, når jeg læser den.
Udover det flotte produkt, synes jeg, at arbejdet med folderen har haft en positiv effekt på vores samarbejde i teamet.”
– Pernille Roed, lærer og koordinator i Stolpedalsskolens G-klasser