Menu Luk

Jeg tegner mig til håb

Den 16. april 2020

Inden corona lukkede alt ned, havde jeg allerede flere bekymringer og personlige arbejdspunkter. Som ny udsprunget (‘lettere’ introvert) selvstændig uden megen øvelse i netværk og salg hverken fysisk eller online, lå der i forvejen rigtigt meget arbejde forude. Så krisen slog simpelthen benene helt og aldeles væk under mig. 

I en blanding af lammelse over min personlige situation og jævn frygt for virusset og pårørende har jeg ikke været i stand til at bidrage eller sige noget ‘klogt eller kreativt’, som kunne gøre gavn for nogen eller noget. 

Så fuldstændig bevidst om, at jeg faldt i den modsatte kategori af de innovative og kreative mennesker, der formår at få det bedste ud af en krise (og det i en fart), så har jeg stirret meget ud i luften, tænkt, og trukket vejret dybt. Jeg har forsøgt at holde modet oppe ved at koncentrere mig om de meget nære ting og mindre om verdens og min økonomiske fremtid samt manglende entreprenante mindset. 

I et par uger glemte jeg helt, hvad jeg plejer at gøre, og hvad der faktisk ofte hjælper på mit humør og udsyn – foruden at stirre ud i luften og trække vejret dybt (for det kan faktisk også gøre godt). 

Ligesom jeg elsker at løfte grupper med tegning og puste liv i visioner, værdier og identitet med fælles billeder og skabe grobund for en fælles dagsorden, så plejer jeg også at tegne ønskede scenarier for mig selv. 

Selvom det kan være godt at stirre ud i luften lidt, så er det opløftende at tegne et lyst udkomme – også inden jeg med sikkerhed ved, hvad det bliver. Så det har jeg gjort. For det ender godt på den ene eller anden måde.